Grundejerforeningen Engtoften

Grundejerforeningen Engtoften

D. 16. november 2020

Coronaen fylder stadig meget i vores hverdag. Vi holder afstand og begrænser vores sociale liv. Det kan ses i vores grundejerforening. 

Mange vandrer rundt i området og langs med vandet og nyder naturen.  Vores bænke/borde bliver brugt til en kop varm kaffe med udsigt ud over storebælt,  godt pakket ind i hue, vanter og varm frakke. 

Vandet er 10 grader varmt og der er stadig mange,- unge som ældre-, der bader ved Kelstrup strand. 

D. 21 oktober 2020

Fibernet:

Så sker der noget i Grundejerforeningen Engtoften ;-)

Fibia er startet med at grave kabler ned  på engtoften.

Det går stærkt med gravearbejdet og rabatten bliver efterladt pæn og nydelig🙂

D. 10. oktober 2020

Badesæsonen er ved at være slut😎

Broen blev slæbt op på land i strålende solskin og med en badevandstemperatur på 13 grader🙂

Lidt slidt efter en forrygende dejlig sommer, med en masse grundejere og feriegæster i sommerhusene.

Der har været godt gang i fællesområde med borde/bænke, strand og badebro.

D. 18. juli 2020

Servicemeddelelse

D. 9. maj 2020

Badebroen blev sat i vandet i strålende sol 😎 og næsten vindstille vejr. 

Badesæsonen er indledt og mange har allerede været i det friske vand.

Vandtemperaturen er 13 grader lige nu.

Brolauget har fået endnu en frisk, ung herre til at løfte/sætte den meget tunge bro i vandet og velkommen til.

De ældre pensionister i brolauget vil dog gerne afløses,- så kom frem i stærke, unge herrer i grundejerforeningen og hjælp. 🙂

D. 19. april 2020

Foreningens nye petanque bane er revet og soigneret og klar til den nye sæson.

D. 29. marts sne !

Årets første sne ved Kelstrup strand.

Heldigvis en kortvaring fornøjelse, men kønt er det da.

D. 24. marts 2020 :-(

Aflysning af jubilæumsfest. 😥


Kære medlem.
Bestyrelsen har besluttet at aflyse grundejerforeningens 50-års jubilæum d. 27. juni 2020 som følge af situationen i Danmark og verden.
I stedet vil vi arrangere en 51-års jubilæumsfest i 2021 – med forbehold for, at situationen er blevet normaliseret.
Det skal bemærkes, at de tilkendegivelser om interessen for at deltage i en jubilæumsfest vil blive destrueret og en ny forundersøgelse vil blive igangsat næste år.
Pas godt på jer selv og hinanden.
Mange hilsner
Bestyrelsen
Grundejerforeningen Engtoften

Januar februar marts

Efter en ualmindelig våd, regnfuld og blæsende vinter kan der kun komme et dejligt forår!!!!

Ja ja,- Stormen Laura dukkede op d. 12. marts ved vores sommerhus område.  Dog ikke med de store ulykker.  Et enkelt væltet træ slap vi med.

Men stormen  Laura druknede næsten i Coronaen, som nu fejer ind over landet.